Basketball og NBA fan. Har spillet i både klub og street, mest som shooting guard, men med drømme om at spille power forward, Charles Barkley style. Desværre mangler talentet og højden.
Browsing All Posts By Eric

Den store guide til køb af basketball kurv, plade, med og uden stander

featkurv

I denne store guide får du alt at vide du har brug for, når du skal købe en basketball kurv til dig selv, børnene, klubben eller til nabolaget. Du kan også sammenligne priser på nogle af de mest populære produkter med opdaterede priser og links til webshops du kan købe fra. Jeg havde utrolig meget glæde af at have en basketplade i haven da jeg var teenager og hvis jeg havde haft muligheden for at få en moderne flytbar basketkurv med stand, så havde det været fantastisk. Læs med hvorfor jeg anbefaler lige netop den type kurv.

–> Se det store udvalg af basketball kurve hos Moreland.dk <–

En basketball kurv til privat brug giver jer nemt mulighed for at spille med venner og familie uden at skulle ned i idrætshallen eller ud på en streetbasket bane. Øvelse gør også mester og en kurv i hjemmet giver også mulighed for at øve skud og andre færdigheder udenfor træningstider og det skal der til for at blive rigtig god. Der er mange muligheder for at få sig en kurv med plade, lige fra en stander der graves ned i jorden til en kurv der monteres på garagen. Der er også mange størrelser plade, forskellige typer kurve og net, og hvis du er i tvivl om hvad der passer til dine behov. Hvis du skal købe en kurv til dine børn, men er i tvivl om hvilken type der passer til alder og behov så får du svar på det og på samme måde kan du hvis du skal overbevise dine forældre om hvilken de skal købe til dig så kan du også vise dem denne guide.

Basketball kurv til hjemmet

Oversigt over guide

En basketball kurv består af tre dele: Kurv, Plade og Stander. Hver af disse findes i flere typer, med hver deres fordele. Nedenunder går jeg i detaljer med hver af dem og andre ekstra overvejelser og tilbehør, samt giver dig links til hvor du kan købe og få leveret dem.

Stander og montering

– Flytbar basketballstander

– Vægmonteret kurv og/eller plade

– Basketballstander i jorden

Plade

– Størrelse

– Glas, plastik, stål, træ

Kurv

– Størrelse og materiale

– Dunke kurv


Stander og montering

Flytbar basketballstander

Flytbar basketball kurv med standerFlytbare basketballstandere er blevet meget populære i senere år fordi de er faldet i pris og steget meget i kvalitet. De er den bedste og mest populære løsning for familiehuse med stor carport eller stille villavej, hvor kurven kan trækkes frem til spil og gemmes væk når der ikke spilles. Den kræver derfor ikke på samme måde en dertil indrettet del af haven eller carporten. Det er også en billigere løsning end at købe en stander der skal graves ned i jorden, så der skal ikke eventuelle tilladelser til og du skal ikke i gang med at bore i carporten eller garagen.

Standere af denne type har hjul der gør at kurven nemt kan trækkes ud og ind igen også af større børn og teenagere. Flytbare standere har en base der fyldes med sand (nogle gange vand), og som derfor bliver forankret godt og stabilt på jorden. De er dog selvfølgelig ikke lige stabile som en stander der er gravet ned i jorden, men jeg vil gerne understrege at mobile standere altså og bliver brugt til streetbasket konkurrencer og endda indendørs til konkurrencebrug. Teknologien er i orden og det er mere prisen der afgør hvor stabil en sådan stander er.

Forskellen mellem de billigere modeller og de dyrere modeller afhænger af flere ting, blandt andet hvor tyk stolpen som kurven hænger på er – tykkere er mere stabil, om der et udhæng eller lænende stolpe – det hjælper til at skabe afstand mellem plade og stolpe så man ikke risikerer at støde ind i den under fx layups. Desuden er foden på standeren en meget vigtig del. Jo tungere, bredere og mere stabil den er, desto mindre vil kurv og plade bevæge sig når der skydes på den. Plade og kurv fåes i mange versioner til alle behov. De dyrere modeller har desuden ofte en bold samler funktion, som gør at bolden.

Udvalgte flytbare basketball standere fra danske webshops:


Et spørgsmål som især yngre basketballspillere ofte har med mobile standere er om de er stabile nok til at kunne dunke på. Svaret på det er både ja og nej. De er ofte ikke stabile nok til at hænge i, da stolpen og foden ikke er stabile og tunge nok til, men det er ikke noget problem at dunke uden at hænge hvis der er en kurv med fjeder på og hvis pladen er i hårdt akryl eller træ. De dyreste modeller kan sagtens tåle dunk og hænge i kurven, men så er vi oppe i et niveau som de fleste private nok ikke vil investere i. Så ja, du kan godt dunke men lad være med at hænge i kurven.

En flytbar basketball kurv med stander er i sidste ende nok den bedste løsning for mange familier og man ser dem da også på rigtig mange villaveje i dag.


Fordele

  • Billig kurv, fra under 1000 kr til omkring 2000-3000 kr for et meget solidt system i høj kvalitet
  • Nem, hurtig og fleksibel at sætte op, kan flyttes efter behov og kræver ikke opsætning og arbejde
  • Kan hæves og sænkes efter behov
  • Minder meget om at spille en rigtig basketball kamp, hvis det er en model med større plade.

Ulemper

  • Ikke lige stabil som væg eller jord monteret, hvis standerens fod og stolpe ikke er tunge nok kan pladen bevæge sig noget ved skud.


Vægmonteret plade og kurv

En anden løsning er at montere en kurv og/eller plade direkte på en væg med nogle beslag eller bare direkte på træet. Det er efterhånden ikke en særlig brugt løsning, da de flytbare kurve har mange flere fordele og ikke rigtig koster mere. Der er dog en fordel ved at montere på en væg og det er at det sparer meget plads. Man kan montere kurven alene, for eksempel på en overhængende garagetag, men hvis det er meningen at kurven skal bruges til egentlig at øve og spille rigtig basket så skal der en plade til. Disse kan så fåes i alle mulige størrelse og materialer. Meget få eller ingen vælger nok at montere en fuld størrelse basketplade, men der er mange mindre muligheder.

Til de yngre børn kan en lille plade i glasfiber være rigeligt til sjov, mens mere seriøse ældre børn og teenagere skal bruge en mere stabil plade og kurv, især hvis man skal kunne dunke på den og det vil alle basketballspillere jo gerne. Et problem med dette er dog at når kurv og plade monteres direkte på en væg, så vil kraften fra et dunk ikke blive overført til en stolpe og ned i jorden og derfor vil kurv og plade meget nemt gå i stykker af dunk. Selve træet du sætter plade og kurv fast på kan også gå i stykker. Derfor er en vægmonteret kurv ikke en særlig god ide til de lidt ældre og mere seriøse spillere, men kan være fint til ynge spillere som bare skal have en kurv og plade at skyde til måls efter. En kurv i sig selv kan fåes i ok kvalitet for et par hundrede kroner (men ikke god nok til nogen form for dunk).

Udvalgte produkter fra danske webshops

LUX basketball plade

LUX basketball plade Kvalitets basket plade i HDPE plast. Der medfølger beslag, så pladen er lige klar til at montere i murværk eller træværk. Størrelse på 110x73 cm velegnet til alle. Kurven har fjeder der tåler forsigtige dunk.

799 DKK

LUX basketball plade
Spalding Acrylic Basketplade med Dunkekurv

Denne stilfulde basketball backboard kommer i et klassisk Spalding design. Pladen er af meget holdbar gennemsigtigt akryl materiale med en bredde på 112 cm og en fast ”PRO SLAM DUNK” basketball kurv med fjeder i solid stål. Pladen holdes af en lakeret vejrbestandig stålramme som tåler alt slags vejr. Kurven passer til bold str. 7-6-5. Der kan dunkes på denne model.

1850 DKK

Spalding Acrylic Basketplade med Dunkekurv

Fordele

  • Sparer plads
  • Rimelig billig løsning

Ulemper

  • Meget lidt fleksibel og kræver et stort område at spille på hvor kurven hænger
  • Risiko for uheld hvis der ikke er plads mellem kurv og det den hænger på
  • Stor risiko for skader på kurv, plade eller ophæng ved dunk


Basketballstander i jorden

Hvis din første prioritet er kvalitet og du har plads nok og et budget til det, så er en basketball stander der monteres i jorden i betonstøbning det bedste valg. Disse basketballstandere støbes fast direkte ned i jorden og skaber derfor en meget stærk og stabil pæl og plade. Dette er den type stander du ser på en typisk udendørs streetbasket bane. De kræver en hel del arbejde og udstyr for at installere og koster væsentlig mere end de andre muligheder, men giver også det tætteste du kommer på en rigtig basketball oplevelse i din have.

Med en stander der monteres i jorden får du en stabil og sikker løsning fordi der også oftest er et udhæng fra stolpen til pladen, hvilket mindsker risikoen for at støde ind i denne under spil. En stander som denne kan oftest justeres i højden.

I privatforbruger klassen er mærker som Spalding og Lifetime de bedste valg og koster fra omkring 3000 kr til 8000 kr, mens et egentlig professionelt set up kan koste en hel del mere.

En basketstander der graves ned er det rigtige valg for familien der har plads nok i haven til at skabe en egentlig lille bane og som har nogle i familien der tager basket meget seriøst og bruger denne til at blive bedre meget ofte. Det er også en god løsning til fritidsklubber eller naboforeninger der har fælles plads for eksempel til parkering. Har du plads, penge og ved at den vil blive brugt flittigt så er dette altså den klart bedste løsning.


Fordele

  • Stabil og langtidsholdbar
  • Minder mest om en ‘rigtig’ basketball kamp
  • Sikreste løsning

Ulemper

  • Dyr løsning der også kræver arbejde eller håndværker for at grave ned
  • Kræver meget plads
  • Kan ikke nemt fjernes igen


Plade

Materialer

Basketball plader kan være lavet af flere materialer. Hvad pladen er lavet af vil påvirke spillet i stor grad, så det er vigtigt at vælge det rigtige materiale til det som det skal bruges til. Her er de fire mest typiske materialer

Grafit og hård plast

De billigste plader er lavet af smeltet plastik eller grafit. Det er en plade af tyndt og ustabilt materiale. Det ses oftest på børns basketball kurve. Det er også en fin og tilstrækkelig løsning til mindre børn, som bare skal have en simpel og billig kurv at skyde på. Men plader i plastik holder måske nogle gange længe (grafit) men de kan ikke tåle at blive dunket på og giver ikke en naturlig rebound, så det er ikke en god løsning til ældre børn eller andre der vil have en realistisk basketoplevelse. Pladen går meget nemt i stykker ved dunk hvor man hænger lidt derefter.

Plexiglas/Akryl

De fleste basketplader af god kvalitet er lavet af akryl også kendt som plexiglas, men er ikke egentlig glas men en meget hård plasttype. Plader af akryl er holdbare og flexible og giver en god rebound og går ikke i stykker ved dunk, hvis der er en ordentlig kurv. Akryl er det bedste kompromis mellem kvalitet og pris. God nok til næsten alle former for privatbrug.

Fiberglass

Fiberglass er den dyreste type plademateriale der findes og bruges til professionelle plader som du ser det i NBA og andre basketligaer. Det er fleksibelt og meget holdbart. Og dyrt.

Stål og træ

En ældre basketballplade er lavet af træ. Den er holdbar, fleksibel, men også meget tung. I dag er de fleste plader af plexiglas eller fiberglass, men hvis du skulle være tømrermester, så er der ingenting i vejen for at lave en plade af træ og sætte en kurv på. Nogle basketkurve, især på offentlige steder, er begyndt at bruge gennemsigtige stålkurve. De er meget stille og kan holde meget længe, men de giver ikke den mest naturlige rebound.

Størrelse

En officiel basketplade måler 180cm x 105cm, men det er slet ikke nødvendigt med så stor en plade. Men det er en god ide at få så stor en plade som dit budget og plads giver mulighed for. I basketball er en stor del af spillet nemlig baseret på skud på pladen (pladeskud/bankshots) og selvfølgelig også de rebounds der kommer ved missede skud, der trods alt udgør næsten halvdelen. Skal det være en realistisk oplevelse skal der derfor være en plade af en hvis størrelse.

Mange NBA spillere har gjort en karriere ud af at ramme pladeskud, som for eksempel Tim Duncan fra San Antonio Spurs, så få en ordentlig størrelse pladelse hvis du kan.

Yngre børn behøver ikke en stor plade, her handler det mere om bare at øve sig i at få bolden i kurven!

En plade på omkring 110 cm er nok til en nybegynder der skal lære at ramme kurven.

En plade på omkring 120-125 cm er nok til yngre teenagere der skal lære drives til kurven og pladeskud.

Dygtige og ældre spillere der vil træne og spille seriøst vil sætte pris på en plade der er mindst 140cm op til omkring 152cm eller endda fuld størrelse.


Kurv

kurv

En basketball kurv skal have en diameter på 45 cm og det er alle kurve du køber. Kurven er lavet i metal, men ud over det er vigtigt at købe en stabil og tyk kurv med fjeder hvis den skal holde til dunk og dunk hører altså spillet til.

En almindelig kurv i den billigste ende har ingen fjeder og holdes oppe bare ved pladen og to stænger. En sådan kurv kan ikke bruges til at dunke på og vil bøje og blive ødelagt af det. En kurv med fjeder vil derimod kunne aflaste belastningen på sammenføjninger, mens en egentlig professionel dunkekurv vil komme helt ‘løs’ når der hænges i den. Næsten ingen kurve til privatbrug kan tåle at blive hængt i, men mange kan sagtens tåle at blive dunket på.

Ls Mere +

Julegaver til Basketball Fans 2015

nba-2k16

Julen står snart for døren med alt hvad der hører til af hygge og glæde, men også stress og jag, ikke mindst når det gælder at købe de rigtige julegaver. Fortvivl ikke, hvis du skal ud og købe julegaver til en der er vild med basketball, for i denne artikel får du mine bedste bud på julegaver der med garanti får smilet frem hos basketball fans. Det uanset om dit budget er stort eller lille og om du ikke ved noget som helst om basket selv!

NBA League Pass

nbalp2

 

NBA League Pass er NBA’s online streaming tjeneste. Her kan man for 1500 kr om året se alle NBA kampe live og dagen efter. Jeg har skrevet en uddybende anmeldelse af NBA League Pass her. League Pass er et must have for rigtige NBA fans, jeg har selv haft LP i to år og selv om det koster en del (køb et år og spar), så er det pengene værd. I Danmark er der pt. kun TV2 Sport der viser basket fra NBA og sjældent de gode kampe.

Der er ingen tvivl for mig om at League Pass er en fremragende julegave, selv om den er ret dyr. Det er muligt at få et års medlemskab for 1400 kr, altså hvis du køber 12 måneder forud, ellers koster det mellem 150 kr til 180 kr om måneden. En del mere end Netflix klart nok. Læs hele min anmeldelse af NBA League Pass her.

→Besøg NBA League Pass her←

NBA 2K 2016

nba-2k16

Når det gælder basketball spil til Xbox eller Playstation 4, så er der kun et spil der tæller og det er NBA 2K serien. Lige i går er det ekstra vigtigt for efter et par år hvor NBA 2K var det eneste basketball spil på markedet så er NBA Live nu kommet tilbage – men det er altså NBA 2K der er det spil som fans vil have!

NBA 2K er super sjovt at spille og der er mange, mange timers spil, hvad du hvis du er forælder måske ikke er helt glad for! Men ser vi væk fra det, så er det en julegave som vil blive meget vel modtaget. Nedenunder har jeg sammenlignet priserne hos en række danske webshops, da der er lidt forskel på pris.

→Køb NBA2K16 billigst hos Coolshop.dk←

Nye fede basketball støvler

jordan

Basketball støvler skal der til og her er der mulighed for at bruge rigtig mange penge, for basketballstøvler er blevet ret dyre. Måske er du lidt bange for at skulle give et par basketstøvler i gave uden at de er prøvet først og hvis du ikke ved hvilken støvle du skal købe. Det giver god mening, men i stedet for at give et gavekort kan du jo også købe hos en webshop der bytter gratis. Her har Zalando for eksempel helt gratis bytteservice (de betaler fragten tilbage), mens Sportsmaster har et meget stort udvalg og også bytter med et smil (de har mange butikker også).

Hvilken støvle skal du så købe? Det er oplagt at give et par basketball støvler som vedkommendes favorit spiller bruger. Nike’s webshop har fra Oktober 2015 gratis forsendelse i hele Europa og de bedste priser. Det kan fx være Kobe Bryant, Lebron James, Kevin Durant, men Michael Jordan’s serie er stadig nok den mest populære. Hvis ikke det er så vigtigt at det er en støvle fra en spiller, så er det dog stadig Nike og Addidas der er de mest populære mærker, men også Under Armor (Steph Curry) og And1 er gode støvler som er en del billigere.

→Besøg Nike webshop her←

NBA Basket Trøje

nbatrø

En baskettrøje med favoritspilleren er et sikkert hit. Men pas på, der er mange Kina kopier på markedet og det er altså ikke fedt at få en trøje med forkerte detaljer og dårlig syninger som går i stykker. Jeg har skrevet en guide til hvordan du vælger den rigtige trøje her, men grundlæggende skal du bare sikre dig at du køber en autentisk trøje og ikke en kopi.

NBA laver flere forskellige modeller der begynder fra et par hundrede kroner op til omkring en tusind kroner. Det er især Swingman serien er populær, hvor du får en trøje der stort set ligner den der bliver spillet kampe i og som har en god kvalitet der er lavet til at blive brugt.

Skal du købe en trøje, så sørg lige for diskret at finde ud af hvilken spiller som vedkommende er fan af. En Kobe Bryant fan ville ikke blive glad for at få en Lebron James trøje og omvendt!

Ls Mere +

Crossover dribling som Kyrie Irving

Kyrie Irving er måske NBAs bedste og farligste dribler lige nu og især hans crossover dribling er næsten umulig at stoppe. I denne video får du en hurtig introduktion til hvordan du bruger hesitation i din dribling til at få din modstander til at gå i den forkerte retning inden du lynhurtig laver din crossover og flyver forbi.

Ls Mere +

Form tjek: Kobe Bryant skudteknik

Hvor god en skytte er Kobe Bryant egentlig? I sine yngre dage var Kobe Bryant kendt for sine vilde drives til kurven og ikke så meget for sin skudteknik, men senere i karrieren er Kobe blevet en fantastisk skytte fra mellemdistancen og 3eren. Alligevel er hans procenter ikke helt i top i NBA og det er der nogen der mener betyder han ikke er i eliteklassen af NBA skytter. I denne video ser folkene bag Pro Shot System nærmere på hvorfor eller hvorfor ikke Kobe er en god skytte.

Ls Mere +

NBA League Pass Anmeldelse – se alle kampe fra NBA

nbalp

NBA League Pass er NBAs egen streaming tjeneste på nettet hvor man for 170 kr om måneden eller 1400 kr pr. år kan se alle – og jeg mener ALLE – NBA kampe, den almindelige sæson, All Star og Playoffs. Det er lidt af en drøm for en basketball fan som mig, der stadig husker den gang NBA blev vist på Canal+ og kun der. Nu vil Zulu vist vise op til 8 kampe om ugen (læs mere om det her), men lad os nu se om det holder.

Jeg har nu haft NBA League Pass i over et år og synes jeg derfor er kvalificeret til at komme med en anmeldelse udfra et dansk synspunkt. NBA League Pass har nemlig fået en del hug i USA om kvaliteten på stream på især deres Android og iOS app, men i USA har de jo også meget bedre muligheder for at se kampene på TV. For os danske fans er der ikke ret mange andre muligheder hvis vi selv vil bestemme hvilke kampe vi vil se.

→Besøg NBA League Pass her←

Galleri

Hvor meget koster League Pass så og hvad får du?

Smådyrt, men ikke så slemt alligevel

Lad mig begynde med prisen først. For nuværende i 2015 koster NBA Leagues Pass:

NBA League Pass Premium – 199 kr pr. måned eller 1699 kr pr. år

NBA League Pass – 169 kr pr. måned eller 1399 kr pr. år

NBA TV – 48 kr pr. måned

Det er jo en del penge for studerende og andre unge. Jeg klarer det gerne, men jeg bruger heller ikke formuer på dyre tv-pakker og den slags, men har kun NBA League Pass og HBO Nordic og det er fint. Du har måske lagt mærke til at der er ret mange penge at spare ved at købe et medlemskab for et år. Helt præcist sparer du 629 kr på et almindelig medlemskab, hvilket giver en månedlig pris på 116 kr. Det er stadig en del penge, men meget mere overkommeligt end 169 trods alt. Det er 3 fadøl i byen eller en sparet pizza med udbringning hver måned. Man må ofte noget her i livet og efter min mening er League Pass pengene værd, hvorfor det kommer her. Så hvis du har pengene er det helt klart værd at købe et år af gangen. Du skal dog være opmærksom på at melde dig fra igen hvis du ikke vil have forlænget med et år næste gang. Det er åbenbart noget de er begyndt på.

Er NBA League Pass pengene værd og hvad får man?

ALLE kampe i regular season og playoffs

NBA League Pass giver dig adgang til ALLE regular season og playoff kampe. Jeg mener også man får All Star kampen med, men jeg er desværre ikke sikker. Det må jeg tjekke og få opdateret. Som sagt, du kan se alle kampe du overhovedet har lyst til og for os der er vokset op med en kamp om ugen hvis vi var så heldige, så er det virkelig fedt. Det gør også at du kan følge dit yndlingshold langt mere tæt end hvis det bare var TV. Jeg har set mange rigtig dårlige kampe på dansk TV, nok fordi de var de billigste at købe ind, jeg husker med gru for eksempel Eastern Conference kampe tilbage i starten af 2000. Frygteligt.

Det behøver du ikke længere trækkes med og kan nu frit se de kampe du har lyst til. Jeg har haft stor glæde af at kunne følge det nye Chicago Bulls hold for eksempel eller se hvordan Lebron James klarer sig efter han er vendt tilbage til Cavs. Kobe fans kan se alle kampe selvom Lakers ikke bliver vist så meget mere.

Forskellen på Premium, Standard og NBA TV

Den skarpsindige læser har opdaget der er forskel på NBA League Pass Premium og almindelig League Pass. Det er faktisk ikke en helt lille forskel. Med Premium får du også NBA TV oveni, som sender nogle ret gode programmer efter min mening for eksempel Inside NBA med Charles Barkley, Shaq og andre gæster. De sender også egne producerede dokumentarer og viser klassiske kampe fra historien. NBA Action bliver også vist her. Hvis du ikke kan få nok NBA, så køb Premium. Her får man også muligheden for at vælge mellem hjemme og ude kommentatorer, hvis det gør nogen forskel.

Sidst kan man købe adgang til NBA TV for en flad halvtredser. NBA TV viser som sagt en lang række shows, Inside NBA, Gametime der viser daglige sammendrag, The Starters der er et hipster snakke show om NBA og en masse andet. Det meste af dagen er dog fyldt med gentagelser der kører i båndsløjfe. NBA TV viser også ca. 10 kampe om ugen, så hvis pengene er et problem kan det være en mulighed. Desværre, og det vil jeg gerne understrege, så viser NBA TV sjældent de kampe jeg helst vil se. Det er ikke aftenens topkamp hver aften, langt fra efter min mening, men måske er jeg kræsen. Det er i hvert fald en mulighed.

Hvordan er billedkvaliteten og det tekniske?

God kvalitet men nogle gange lidt svipsere

Meget vigtigt er selvfølgelig hvor god kvaliteten er på League Pass på billede og lyd. Da du streamer League Pass afhænger det selvfølgelig også af din internetforbindelse. Jeg har testet med alt fra meget langsom udenlandsk internet til en 20MB bredbåndslinje herhjemme og jeg har endnu ikke oplevet at slet ikke kunne se.

NBA League Pass måler nemlig automatisk din hastighed og ændrer opløsningen til den. Har du hurtig internet får du en HD stream og stereolyd med masser af dybde. Har du en langsom forbindelse bliver det lidt mere pixeleret. Generelt går det rigtig godt hvis du har en god internetforbindelse, men jeg har oplevet kampe der streamer rigtig dårligt og det tror jeg er NBA der har problemer. Det er især kampe der er meget populære hvor den begynder at give dårligere kvalitet hen imod slutningen. 8/10 gange er der dog ingen problemer.

Nemt at finde ud af og bruge

Det er meget nemt at bruge League Pass. Bare klik på oversigten over kampe og vælg den du vil se. Under kampen kan du se alle stillinger i bunden af billedet og kan så skifte til en anden hvis du vil. Du kan også se to kampe samtidig eller fire for den sags skyld. Af en eller anden grund kan jeg ikke længere se live statistikker under kampenen på spillere osv, men det er måske gemt et sted jeg ikke kan finde det.

→Besøg NBA League Pass her←

Ls Mere +

NBA trøjer – stor guide til køb af ægte og billige trøjer

feattroje

Skal du købe en NBA trøje til dig selv eller give en i gave, så læs med her. Det er selvfølgelig meget federe at spille basket i en trøje med dine NBA idoler, men der er stor forskel på priser og kvalitet og der er desværre mange falske trøjer i omløb på nettet. Her får du forklaringen på forskellen på en Replika, NBA Swingman og Authentic trøje er og hvordan du undgår de falske. Du får også links til troværdige danske og udenlandske webshops hvor du kan købe trøjen.

Replika

Lebron James NBA trøjeEn replika (replica på engelsk) er de mest almindelige trøjer at se i gadebilledet. Mest af alt fordi de er de billigste officielle trøjer. En replika trøje er IKKE en falsk trøje, da de stadig er produceret på licens fra NBA. En replika trøje koster mellem 300kr og 500 kr. Trøjerne har alle de vigtigste grafiske ting, men har typisk ikke de små detaljer med.

De har også typisk navne og numre som er trykt på og ikke syet på. De er lavet i polyester og er mindre holdbare end dyrere modeller. De er normalt heller ikke så behagelige at spille i, da de ikke ånder ret godt.

Men de er fine til at hænge på væggen. Replika trøjer kan du nemt købe i danske webshops som Streetplay.dk og Hoopz.dk, men også på Amazon og i NBAs egen webshop.

NBA Swingman

Kevin Durant NBA trøjeSwingman modellerne er den mellemste løsning for pris og kvalitet. De er til dig der gerne vil have noget der minder mere om den ægte vare som der spilles i NBA, men til en billigere pris. Det er modellen som sælger bedst hos rigtige fans og basketspillere. Forskellen på en Swingman og Replika er materialer, print og kvalitet.

Swingman er også lavet i polyester men er tykkere og derfor mere hårdfør. Numre og navne er delvist trykt på, delvist syet på og NBA logoet er broderet på. Der er flere små detaljer på trøjen og de vil være mere behagelige at have på og spille i. De koster typisk mellem 400kr og 700 kr. Et godt valg til den seriøse NBA fan og basketball spiller. Swingman trøjer kan du nemt købe i danske webshops som Streetplay.dk og Hoopz.dk, men også på Amazon og i NBAs egen webshop.

Authentic

authAutentiske trøjer under model navnet Authentic eller Pro-Cut er præcis den samme trøje som stjernerne i NBA spiller, helt ned til mindste detalje. Trøjerne er lavet i polyester, men er blødere og mere behagelig og har en hurtig tørre funktion, så sved ikke bliver siddende i trøjen.

Numre og navne er i stof og er syet på. Logo og alle andre detaljer er som de officielle trøjer. Trøjerne koster mellem 1200 og 1800 kr og kan sjældent købes i danske webshops, men kan fåes i NBAs egen shop eller på Amazon og Ebay, men her skal man virkelig passe på fake modeller.

På NBA.coms egen webshop kan du også få lavet en NBA authentic trøje med dit eget navn bagpå og selv vælge nr. Det er et hit, hvis du altså har de $300, som sådan en trøje koster.

 

Hardwood Classic

Shaq Orlando TrøjeHardwood Classic trøjer går ofte under navnene vintage, retro eller old school, men er nye trøjer der er designet med klassiske designs fra nogle af NBAs bedste spillere igennem tiden.

Du kan for eksempel få Michael Jordans Chicago Bulls trøje med nr. 23 eller Magic Johnsons Los Angeles trøje med nr. 32. De laves i Replika, Swingman og Authentic kvalitet. Hardwood trøjer kan du nemt købe i danske webshops som Streetplay.dk og Hoopz.dk, men også på Amazon og i NBAs egen webshop.

 

 

 

Sådan spotter du en falsk trøje

NBA trøjer er ret dyre og derfor er det selvfølgelig fristende at købe en billig trøje fra en af de mange webshops der dukker op i Google, men før du taster koderne ind, så pas på at du ikke er havnet på en side der sælger falske trøjer fra Kina. Dem er der mange af og de er ofte på webshops med dårlig dansk og som ikke virker særlig troværdige.

Det første tegn på at du har at gøre med en falsk trøje er prisen. Der er ikke nogen der sælger for at tabe penge, så hvis prisen er for god til at være sand, så er den det nok. Så er det nok en falsk trøje. Undtagelsen er hvis en trøje der er brugt eller købt på Amazon eller Ebay af spillere der ikke er populære.

Det næste at se på er kvaliteten af trøjen. Syninger skal være tætte og ikke udvise tegn på hurtig eller dårligt håndværk og polyester nettingen skal ikke have for store huller. En nem måde at adskille ægte og falske kopier er ved at sammenligne logo, numre og bogstaver. Når du sammenligner en officiel med en kopi er fonten, dvs tekstens udseende, oftest markant anderledes og logoerne er ikke broderet på eller ser helt enkelt ikke rigtig ud.

Der er en del forvirring om hvorvidt en Replika trøje er en kopi. Det er det IKKE. En replika betyder bare at det er en billigere kopi af den officielle trøje, men den er stadig produceret på licens efter krav fra NBA.

Ls Mere +

Basketball Bold – guide til køb

Skal du købe en ny basketbold, men er måske lidt i tvivl om hvilken type og mærke det skal være? Udendørs/Indendørs bold? Vægt og størrelse? I denne guide får du svar på dine spørgsmål om alt dette, så du kan få den bedste bold til dit budget og dine behov.

-> Se Sportsmaster.dk’s store udvalg af basketbolde her

Der er 3 ting en basketbold kan variere på: Størrelse, Vægt og Materiale. Når du skal finde ud af hvilken bold du skal have er det hvad der er vigtigst. Nedenunder kan du læse mere om basketbolde og forskellen på dem, eller du kan hoppe direkte til anbefalinger af bolde til streetbasket, indendørs og børn.

Størrelse

bolde

Basketball bolde kommer i 3 forskellige størrelse: 5, 6 og 7. Den rigtige størrelse afhænger af alder og køn.

Størrelse 5

Størrelse 5 basketbolde er beregnet til drenge spillere op til 11 år og pige spillere op til 13 år. De måler præcis det samme som en senior fodbold.

Størrelse 6

Størrelse 6 basketbolde måler 724-737 mm i omkreds og vejer 510-567 gram og bruges af drenge spillere mellem 11-13 år og af kvinder fra 13 år og op. Drenge spillere over 13 år kan også godt bruge bolden til at spille for sjov og øve sig i at drible.

Størrelse 7

Størrelse 7 er en fuld størrelse basketbold til herrespillere fra 13 år og op og måler 749-760 mm i omkreds og 567-650 g i vægt.

Materiale

En original basketbold blev lavet i læder over en gummi-blære, men i dag findes basketbolde i en lang række materialer og kvalitet. Det er meget vigtigt at vælge det rigtige materiale til det rigtige behov, da materialet påvirker holdbarhed og spillestil meget.

Basketbolde bliver oftest opdelt i 2 kategorier: Udendørs og Indendørs, afhængig af materiale, men der findes også Indendørs/Udendørs bolde, på Engelsk kaldet Indoor/Outdoor.

Indendørs bolde er typisk lavet af læder eller kunstlæder eller en kombination.

Udendørsbolde er i den billige ende lavet at gummi og i den dyrere ende kompositlæder.

Indendørs/Udendørs bolde er næsten udelukkende komposit læder.

Alle 3 typer har deres fordele og ulemper.

Læder basketbolde har det bedste greb, føles lette og bløde, men har samtidig den rigtige vægt og et godt naturlig opspring når man dribler, men ikke for højt. Rebounds ved skud er ligeledes naturligt og forudsigeligt. Læder bolde bliver meget hurtigt slidt udenfor og bør kun bruges indendørs.

Gummi bolde er meget billige og holdbare, men er den dårligste basketball i forhold til opførsel på banen. De er nemme at gribe, men opspringet når man dribler kan være for højt i forhold til hvordan det vil være i en officiel kamp og det kan være svært at styre bolde i høj fart. Rebounds kan blive uforudsigelige og hoppe længere væk end normalt. Gummi bolde kan sagtens være gode, som for eksempel Spalding Silver, men de kan også være direkte elendige, som de bolde du måske engang har brugt i fritidsklubben eller skolen.

Kompositlæder eller kunstlæder er et godt alternativ til læderbolden. Bolden føles og opfører sig næsten identisk som en hel læderbold, men kan måske føles en smule tungere, og der kan spilles officielle kampe med en sådan bold. Fordelen ved kompositlæderet er at bolden kan tåle at spille udenfor og samtidig er god nok til at spille indenfor. Bolde af typen Indoor/Outdoor er lavet af kompositlæder. Selv om man kan spille udenfor, skal man nok passe lidt på med underlaget, for disse bolde bliver selvfølgelig også slidt. Hvis du vil have en bold der opfører sig som en officiel basketbold og samtidig er holdbar nok til streetbasket, så er det en komposit Indoor/Outdoor du skal gå efter.

Brands

Der er traditionelt et par store amerikanske brands der dominerer basketbolde, men der er kommet flere til i høj kvalitet. Du går aldrig galt med en Spalding eller Molten bold.

Spalding

The grand old man i basketbolde er amerikanske Spalding der kan ses på årtiers fotografier fra NBA. Spalding er nemlig den officielle producent af bolde til NBA og hvis du derfor vil spille med den officielle bold som stjernerne bruger så skal det være en Spalding.

Desuden har Spalding en lang række gode Indoor/Outdoor bolde som fx INFUSION med indbygget pumpe, men også andre rigtig gode bolde til et par hundrede kroner og lidt mere.

Molten

Molten er et Japansk firma der har kontrakten på at levere bolde til FIBA konkurrencer. Molten laver en lang række bolde i læder og kompositlæder, som er af meget høj kvalitet og de producerer også glimrende bolde til streetbasket og Indoor/Outdoor.

Wilson

Wilson er et mindre kendt mærke i Danmark, hvor det i USA er kendt mest fordi det er den officielle bold i NCAA, den amerikanske college turnerning. Wilsons bolde er lavet i kompositlæder og deres EVOLUTION bold siges at være den bedst sælgende high school bold i USA.

Nike

Nike er alle steder i sport og selvfølgelig også i basketbolde. Nike har en kontrakt på bolde til ULEB en europæisk basketorganisation og også med UAAP, basketforeningen i Filipinerne som officiel bold. Nike har en lang række bolde til alle behov.

 

Ls Mere +